Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

0
Kurv: 0,00 DKK
Indtast din søgning
 

Forside » Ridediscipliner » Mountain Trail & TREC

Mountain Trail & TREC

Mountain Trail er en amerikansk ridedisciplin, der er ved at gøre sit indtog i Danmark. Mountain Trail rides i en Horse Park med en række øvelser af forskellig sværhedsgrad. Øvelser kan eksempelvis være broer i forskellig højde, bredde og form; det kan være grøfter; bakker; snævre passager; vand og meget mere. Den første Horse Park i Danmark - Djurs Horse Park - åbnede på Djursland i 2019, og der er siden kommet flere til.

Mountain Trail har det formål at skabe sikre og modige ekvipager i alt terræn - én øvelse ad gangen. Uover at bidrage til et helt særligt samarbejde og unikke oplevelser med hesten, så beskrives Mountain Trail som body building for heste, og det er i høj grad medvirkende til både balance- og proprioceptorisk træning. 

   

Udstyr til Mountain Trail

Man kan både være til Mountain Trail fra jorden og ridende. Disciplinen er for alle, og der er derfor ingen krav til udstyr - du må altså deltage både i dressursadel, springudstyr, islænder- eller westernsadel. Der er få begrænsninger på bid, og så er det ikke tilladt at bruge bandager, da de kan rulle op og sidde fast på forhindringerne. I stedet anbefales det at bruge gamacher, så hesten ben er beskyttet, hvis den skulle snuble, støde i mod en bro osv. Du kan læse mere om regler, udstyr mm. på HorsePark.dk.

Rebgrimer og horsemanship tov

Rebgrimen er et populært træningsredskab til horsemanship, groundwork og bruges også ofte i Mountain Trail in hand. En rebgrime er typisk knyttet i ét stykke reb, så det er et solidt værktøj uden svage punkter. Den traditionelle rebgrime har knuder på hver side af næsen, på hver side af kæberne samt én knude under hagen og én knude under kæberne, og den bindes på siden af hovedet.
Netop fordi rebgrimen er fremstillet på denne måde – knyttet i ét stykke reb – er det vigtigt, at du aldrig binder hesten i rebgrimen. Skulle den blive bange eller forskrækket og trække bagud, kan den lave enormt store skaber på nakken, da rebgrimen ikke går i stykker ligesom en almindelig staldgrime gør.
En rebgrime er et effektivt træningsredskab, da den lægger et mere præcist pres end en almindelig staldgrime gør. Jo tyndere reb jo mere koncentreret pres lægger det. Til den professionelle hestetræner findes rebgrimer med ekstra knuder på næsen – hver opmærksom på, at denne type rebgrime med ekstra knuder lægger ekstra meget pres på hestens næse; du bør derfor kun bruge denne rebgrime, hvis du er professionel og ved, at din hest har gavn af den ekstra stærke rebgrime.  
Horsemanship tovet er typisk længere – 3,5 eller 4,5 meter – end det traditionelle træktov og har ofte en lædersnert i enden. Fordi tovet er længere end det traditionelle træktov, kan du give din hest mere plads at arbejde på, da du kan få mere afstand mellem jer. Det er især relevant, hvis du vil lave Mountain Trail fra jorden, da du eksempelvis kan få til opgave at sende hesten ned igennem en grøft, mens du selv går oppe på kanten.

ECOLUXE Horsemanship udstyr

Weaver har fremstillet det lækre Ecoluxe Bamboo Gear, og vi er faktisk ret vilde med det her hos Riding Equipment! Ecoluxe er, som navnet antyder, fremstillet i bambus. Bambus er bæredygtigt materiale, da det både vokser hurtigt og kræver en meget lille mængde vand. Du kan altså have god samvittighed ved at vælge Weavers udstyr i bambus, når det gælder miljøet. Udover det, så føles bambus som bomuld, hvilket mange foretrækker, da det er blødt, lækkert og levende at have i hænderne sammenlignet med eksempelvis nylon.  

Der er dog også flere fordele ved bambus; blandt andet har det en god evne til at suge fugt – faktisk kan det suge op til tre gange sin egen vægt i fugt, hvilket betyder, at det effektivt transporterer sveden væk fra hestens hud. Naturligt er bambus modstandsdygtigt overfor UV-stråler. Det betyder blandt andet, at bambusudstyret ikke fader i solen.